Vores skoler, børnehaver, vuggestuer og dagplejere er for alvor stemplet ind i årets Kulturuge

Publiceret 11-03-2022

Rundt omkring i hele Vesthimmerland bliver der produceret film, sunget morgensang med folket i byerne, spillet børneteater, malet, tegnet, holdt emneuger om genbrug og bæredygtighed, madkultur, sundhed, yoga og musik.

Billedet er fra Toppedalskolens indskoling, som i anledningen af Kulturugen har arbejdet med dans bl.a. hiphop. De har haft besøg af Louise Hejlskov fra Aars Danseskole, som har lært eleverne nogle fede moves.
 
Du kan også se flere billeder på Vesthimmerlands Kommunes Facebookside - både fra Toppedalskolen og fra det virtuelle musikforløb med Børnemusikeren Michael Back her i opslaget. Det er nemlig en tradition, at Kultur & Fritid hvert år bevilger et beløb til at lave et kulturelt arrangement for børn i Vesthimmerland, og i år er det blevet de yngstes tur til at få en oplevelse.