Kulturugen har været en del af Vesthimmerland i flere år, og er indtil nu blevet kaldt for ”Kulturugen Aha – Når kulturen rykker ud”. Men fra i år (2023) vil Aha – Når kulturen rykker ud logoet blive skiftet til et nyt logo (Kulturugen – uge 10) og omtales som Kulturugen. Du kan se det nye logo øverst på siden og downloade den nye pr-pakke her på siden.
Konceptet bag Kulturugen er og bliver den samme!
Selvom der er nyt logo og navn, vil vi fortsætte med at rykke kulturen ud af vante omgivelser, ud på nye såvel som kendte scener – og på den måde åbne op for nye møder mellem publikum og den blomstrende kultur i Vesthimmerland.
Vi vil stadig skabe aha-oplevelser og derigennem understøtte, hylde og anerkende det mangfoldige kulturliv, der bidrager til store og små kulturoplevelser og gode fællesskaber for besøgende og frivillige.
Husk at download det nye logo i PR-pakken, som findes flere steder på hjemmesiden.