Åben Scene er din - nu har du chancen

Publiceret 02-02-2022

Har du et særligt talent, som du har mod på at udfolde og underholde vesthimmerlændingene med i uformelle rammer?

I anledning af Kulturugen Aha stiller vi nemlig scenen i ALFA til din rådighed. Vi vil sætte fokus på det rige og mangfoldige kulturliv i kommunen, og vi ønsker at skabe en eftermiddag med masser af sang, oplæsning, kor, dans, revy og meget mere. Eneste krav for at indtage scenen, er at du/I skal have tilknytning til Vesthimmerland, og at indslaget skal være indenfor det kulturelle område.
 
Åben Scene finder sted søndag den 13. marts kl. 12-15, og der er gratis adgang for publikum.
 
Arrangementet markerer afslutningen på Kulturugen Aha 2022.
 
Vi glæder os til at opleve dit talent og fejre den kulturelle mangfoldighed i Vesthimmerland
 
Del meget gerne budskabet, så vi i samarbejde får stablet et spændende program på benene.
 
Så skynd dig at sende en tilmelding til Åben Scene senest den 13. februar 2022.