Børnehaver i Løgstør udstiller farverige værker til Kulturugen

Publiceret 05-03-2024

Kom og se udstillingen til Kulturugens åbning lørdag d. 2. marts i Scandi Byg eller i Administrationen i Løgstør fra d. 5. - 28. marts 2024! Børnehavebørn fra Kridthuset og Sneglehuset i Løgstør har lavet en kunstudstilling med billedkunstner Henrik Kramer Westergaard, støttet af Børns Møde Med Kunsten i samarbejde med Kulturskolen Vesthimmerland og Vesthimmerlands Kommune.

Over tre farverige dage i uge 9 fordybede 80 børnehavebørn sig i at skabe hver sin unikke skulptur ud af overskudstræ doneret af Scandi Byg, sammen med kunstner Henrik Kramer Westergaard. Skulpturerne vises for første gang samlet som et kollektivt værk, kurateret af kunstneren, til Kulturugens Åbningsarrangement lørdag d. 2. marts 2024. Efterfølgende rejser udstillingen videre til Administrationen i Løgstør, hvor den åbnes med et brag af en (lukket) børnefernisering for børnene i Kridthuset og Sneglehuset!

Udstillingen kan ses i foyeren fra d. 5. – 28. marts i administrationens normale åbningstid:

mandag – onsdag kl. 10:00 – 15:00

torsdag kl. 10:00 – 17:00

Tak til børnehaverne Kridthuset og Sneglehuset, kunstner Henrik Kramer Westergaard, BMMK og Kulturskolen Vesthimmerland.

Vil du gerne have besøg af en kunstner på din skole eller institution? Så kan du læse mere om BMMK lige her.

Foto: Henrik Kramer Westergaard.